9. december 2008

Midt i alt julegave-strikkeriet..

..og diverse andre spekulationer, fik jeg et akut anfald af startitis! Så der er hverken gang i storesøster-poncho, lillebror-sokker eller andre ting i gaveafd. Derimod ser pindene sådan ud:
Og endda i lager-garn! Så selvom jeg ikke har startet et brug-af-dit-lager-projekt, så pudser jeg alligevel glorien lidt – imens jeg glemmer alt om, at det snart er jul og der er ting, som skulle være færdige inden… Faldt over denne snoning-på-tværs-bluse i et norsk "Hjemmet" ude på arbejdet og hev opskriften ud til senere brug… Den har åbenbart rumsteret ganske meget inde i knolden på mig, (til trods for fristende topstykke og alting) så fredag kom jeg i tanker om et gammelt, gammelt garnindkøb og mente, at det måtte da lige passe til den bluse. Så ind og grave i gemmerne; frem med garn, pinde og opskrift – og GO! Fra ærme til ærme på tværs på p 6½, så bliver det jo til lidt. (Jeg er nået til 2. lange stykke efter billedet blev taget..)

Inden jeg tog til London, havde jeg på messen i Fredericia købt garn til halstørklæde, som skulle gå til den nye vinterjakke. Endte dog med at tage en anden jakke med derover og fik slet ikke monderet tørklædet. Kommer her:
Faktaboks:
Design: Stine Hoelgaard Johansen; ”40 fede tørklæder”.
Garn: ”Harmony”, London Yarn, 98% uld/2% nylon
Forbrug: 242 gr. Færdig længde inkl. frynser: 180 cm. Bredde: 21 cm.
Pinde: bambus nr. 7
Ændringer: Har ikke sat velourbånd i hul-rækkerne, som på det originale. Dette overvejes dog stadig.. har bare ikke lige fundet nogle i den rigtige nuance endnu.
Hit eller skidt: Det passer super fint til jakken, er dejlig lunt. Vil dog gerne krølle sammen til et rør, hvilket er lidt irriterende. Måske det vil hjælpe hvis der kommer bånd i til at ”stive det lidt af”.

Kunne sagtens vænne mig til at være hjemmegående. Min tænkepause/timeout har været ganske dejlig. Når det nu skulle være…. Det er så skønt at være hjemme, have tid til det huslige, have tid til at være en nærværende og sød mor, have tid til at læse, strikke osv. Ja, have tid til livet! Det kan jeg jo så desværre ikke leve af! Jobsøgningen er ikke blevet rigtig seriøs endnu, ”shopper” lidt rundt, men lige pludselig… Idag er jeg tilbage på jobbet efter fravær. Glæder mig til juleferien. :-)

Jeg nåede jo desværre ikke til juleafslutning på strikkecafé'en. Ville ellers rigtig, rigtig gerne have været afsted og møde alle de mange, som åbenbart var der. Det kunne så ikke lige passe ind i programmet denne gang.

P.S. har lagt lidt flere på billeder på beretningen om London-turen...

2 kommentarer:

Jette sagde ...

Dejligt at høre at du er ved godt mod, og der er jo kommet mange kreativiteter ud af dig kan jeg se. Det ser jo spændende ud.

Tine sagde ...

Sikke nogle dejlige projekter.
Den bluse ser vel nok fin ud.

Håbet at det lykkedes dig at finde nyt arbejde efter jul. Nyd det nu og klø på i det nye år. Det skal nok gå.

Fine billeder fra London!