Tiden flyver...

ja den gør så!! Hold da op. Det var jo lissom ikke meningen, at der skulle gå så længe imellem indlæggene her på "Skør med garn" , men sådan går det jo nogle gange. Når hverdagen ta'r føringen og dagene ikke har timer nok. Det kender de fleste sikkert til...
Siden sidst er jeg blevet arbejdsramt og det er både stort, men tillige lidt skræmmende (kommer vi tilbage til.) Efter 7 måneders sygemelding/ledighed har jeg atter fået job. Har søgt flere jobs uden det store held; dog lidt halvhjertet, da jeg ikke rigtig følte mig klar til at genoptage arbejdslivet. Blev så ringet op for en lille måneds tid siden og direkte opfordret til at sende en ansøgning vedr. et 30-timers regnskabsassistentjob. Kreerede en god ansøgning (hvis jeg selv skal sige det :-) ) og mailede den til rette vedkommende. (Fandt ved samme lejlighed yderligere to spændende annoncer, som jeg responderede på.) Der gik et par dage og så blev jeg indbudt til en personlig samtale, som jeg gik fra med en god fornemmelse i maven over. Dernæst ville firmaet gerne have mig til at tage en "færdigheds/personligheds"test i samarbejde med dem her, hvilket fandt sted i samme uge som samtalen. 4 stive timer med alverdens hvilket-udsagn-passer-bedst-til-dig, putte-ting-i-de-rette-kasser, afslut-talrækker osv. Vældig udfordrende og sjovt, men også ret anstrengende. Enden på alle strabadserne blev endnu en invitation til møde hos firmaet og et tilbud om ansættelse pr. 1. juni! Det bliver spændende at komme igang igen, men som tidligere nævnt, kan jeg da ikke lade være med at være lidt skræmt over netop det! Tror nu, ved nærmere eftertanke, at det sikkert var fint med den lidt uventede opfordring til at søge, for så fik jeg måske lige det spark der skulle til, for at få mig videre ovenpå en (mildt sagt) svær tid! Under alle omstændigheder er ser jeg frem til fredag d. 1/6 med forventning og lidt (mange) sommerfugle i maven. Som en sidebemærkning blev jeg ringet op af et af de andre firmaer jeg havde ansøgt hos og bedt til samtale dagen efter jeg havde været hos mit nye firma. Den takkede jeg selvfølgelig ja til; man var vel inde i en stime. :-) Fik dog senere afslag, så det må være endnu et bevis på skæbnens mange veje - mener jeg!
Mens jeg har været væk fra bloggen har vi også været på en dejlig, forlænget weekend her!! Bededagsferien blev tilbragt med vores Olde, som den glade giver af turen, og med min søster, svoger og niece. Det er vist ikke sidste gang vi besøger Ho (og må så med skam melde, at jeg ikke nåede et besøg her. Men måske næste gang..) Alle var enige om, at det lige var sagen. Samtidig er det jo en overkommelig køretur fra Fyn og det tæller jo ret højt med tre utålmodige børn i bilen... (billedet til højre er fra reklamematerialet og ikke af os... hi-hi)

Øøhh, undskyld, men er dette ikke en strikkeblog?? (vil den opmærksomme læser nok kommentere) - og jo, vil jeg så svare, men altså.... og her er det så man kan indsætte talrige undskyldninger/bortforklaringer efter eget valg... ja, jeg er ikke færdig med Christians trøje endnu!!! Men det varer ikke længe... Bullen og ærmer er monteret; ender hæftet og strikning af halskant påbegyndt. (Den var ikke med på turen til Ho, for jeg mente ikke at kunne finde ro til at sidde og pille med ender og montering.) Istedet tog jeg garn med til en lille sommerting, som jeg har lovet min veninde at fabrikere til hendes datter. (Min "næsten-Guddatter": jeg stod fadder :-) ) Og dette er så frembringelsen so far.
Nu vil jeg, med go' samvittighed ;-), logge af igen og hellige mig færdiggørelsen af den "berømte" trøje.