23. maj 2007

Jeg overlevede... :-)

og så slemt var det altså heller ikke. Desværre var det der irriterer mig i mit knæ ikke noget som kunne fjernes ved operation; det er "simpelthen" slidgigt! Så øv-øv. Men når det så er sagt, er det selvfølgelig også godt nok, for nok går det ikke væk, men kan heldigvis holdes i ave ved træning og styrkelse af musklerne omkring knæet. Så jeg træner....


På strikkefronten har den seneste tids immobile tilstand bevirket en færdiggørelse af Christian's længe ventede trøje. (har været færdig nogle dage...)
(han ser TV; derfor det "tomme" blik. hi-hi)


Faktaboks kommer lige her:
Design: "Tern og Striber" af Lene Martinsen
Garn: Garnstudio's "Safran" i marine, lys og mellemblå samt råhvid og lysebrun
Forbrug: 239 g (opskriften i str. 4 år siger 350 g....)
Pinde: 3 og 3½ (inox)
Ændringer: ingen
Hit eller skidt: Den er fin, men lidt stor i halsåbningen (den dovne strikker orker ikke at trævle op og lave den mindre :-) ) Og den er stadig lidt for "ny" til at have på i børnehaven, men det skal det jo nok ende med, at den kommer alligevel!
Ellers skrider det frem med den lille, stribede sommerbluse. Har "slåsset" lidt med de korte ærmer. De ville ikke lige helt antage den form jeg havde tænkt de skulle have. Men nu er det på plads og jeg mangler ribben på det 2. af slagsen. Så er der liige en 25-30 ender der skal hæftes (mind mig om, at der skal gå laaaang tid inden jeg strikker striber igen ;-P )



5 kommentarer:

Jane sagde ...

Skøøøn trøje du har strikket. Ærgerligt med slidgigten, men træn videre og tro på det virker.
Kh Jane
Tidl nielsenstrik
nu holdmasken
(ved ikke om du er medlem af webstrik, men der har jeg forklaret om blogskiftet)
Håber at se dig på min nye blog også.

Githa sagde ...

Hvor ser han dog sød ud i sin nye fine bluse :-)

Hilsen Gotha

Anonym sagde ...

Det var da en fin drengetrøje, jeg synes ofte det er svært at finde nogle modeller til drenge, men denne er da absolut fin.

sannemor sagde ...

Jeg er farmor til 2 små drenge, og jeg har de sidste 32 år jagtet anderledes opskrifter på drengestrik
(er mor til 4 drenge), nu er det blevet lidt nemmere at finde inspiration grundet nettet, og derved faldt jeg over din skønne trøje i blåt og tern.
Men jeg kan ikke finde ud af hvor denne opskrift af Lene Martinsen kan købes, kan du hjælpe?

Marlene T. sagde ...

Hej Farmor Frederiksen,
jeg har selv købt opskriften til "tern og stribe" trøjen hos IngridMarie på en messe i Vissenbjerg. Hun har butik i Middelfart. (tlf. 64412008.) Ellers prøv at sende mig en mail, så kan vi måske finde ud af noget. :-)
Marlene