18. september 2009

Lidt af hvert...

Lige en lille statusopdatering herfra. På igangværende ting. Hvilket der sådan set er lige lovlig mange af i øjeblikket, men sådan går det jo nogle gange.

Den hæklede vest skrider, langsomt, fremad. Jeg er langtfra nogen speed-hækler, men det er rigtig sjovt og hyggeligt at sidde med. Er også nået længere end på billedet her, men der blev ikke lige blog-tid, samme dag, som det blev taget. Den laves i Noro Kureyon Sock Yarn og jeg elsker bare de farver! (som selvfølgelig ikke gengives ordentligt herpå)


"Hemmeligheden" er strikket færdig og mangler den sidste montering. Det er en af de skønne oppe-fra-og-ned-ting med et minimum af den slags, så den er jeg snart i mål med. I tid til deadline... :-)



En gå-tur i Middelfart førte til at den næste her kom spurtende ind fra sidelinjen. I Ingridmaries
vindue stod en fantastisk model af Annette D's "Cumulus vest".
(På billedet er det den spæde start fra i går. )
Man går forbi, på vej efter noget andet, og så hov! hvad var det? Bakker 3 skridt og stopper op. Det var sådan det var, da jeg så den. Anede ikke at den fandtes som vest, så jeg var solgt på stedet. Har dog først fået fat i garn og opskrift i denne uge, men på pindene skulle den altså. Nu er jeg jo en frygtelig lavbenet model, så min bliver kortere, men jeg er sikker på at den er født til at blive en "flytte-ind-i-ting"! :-)

Hun, det' Annette jeg taler om, kommer jo til Kulturmaskinen og underviser d. 1/10 i anledning af sin nye bogudgivelse "Det er ganske vist". Tidligere på året var vi så heldige at få et sneak-peak på de modeller og jeg glæder mig rigtig meget til at se hvad det reelt er endt ud i. Samtidig er det også altid en god oplevelse, når Annette er på besøg. Kommer du forbi Odense denne aften, så kig ind... :-)

1 kommentar:

Helle : sagde ...

Spændende ting du har gang i, glæder mig til at se hvad det ender med ! ;-)