Faktaboks:
Design: HP Garn
Forbrug: 170 gr til str. 3 år. 7 knapper.
Pinde: 2½ + 3
Ændringer: 1 ekstra knaphul + knap for at den ikke skulle være for åben, men med mulighed for at "hænge på" hvis man alligevel vil knappe lidt op.
Hit eller skidt: En helt og aldeles klassisk pigetrøje med hjerter og små, grønne perlemorsknapper. Rigtig fin og meget nem.
En endnu mindre, men også grøn sag, er kommet fra start. En kollega venter en dreng her om en 5 ugers tid og der skal selvfølgelig leveres en lille hjemmestrikket sag. Selv et sommerbarn kan vel få brug for en trøje. Derudover er jeg begyndt at hækle!!!! Ikke noget jeg normalt sådan lige begiver mig ud i. Det er helt back-to-basics: et bølgetæppe til barnevognen i diverse bomuldsgarnsrester. Dem har man (læs: jeg) jo som regel altid en bunke af og det er jo så ideelt til små tæpper. Fremskridtet og tilstanden afgør om det bliver vist frem her på kanalen... :-P
2 kommentarer:
Den er mægtig kær. Så længe den ikke er for bette til barnet, er den strikket til tiden :-)
Hvor er den bare sød, og det er så dejligt med de små projekter, og bølgetæpper er skønne at sidde med.
Send en kommentar