26. januar 2009

Topstykket trækker tænder ud

Jeg er i live… Det er ikke for det…

Min strikkemonogami bliver holdt til punkt og prikke. Det går fremad. Der bliver strikket på det hver dag, men det går godt nok ikke stærkt. Man kan godt se, at der sker noget, men der er godt 2 nøgler tilbage endnu! Der er sagomel'me godt nok meget garn i de nøgler… Kun fordi jeg er overbevist om, at resultatet bliver skralder-godt, holder jeg ud. For det er søreme ikke det mest inspirerende strikketøj da. Automat-strik er hvad det er. (Lige bortset fra helt i starten, hvor jeg keglede noget videre rundt i opskriften) Super godt under nogle spændende håndbold-kampe. Så gnistrer pindene i takt med målene! :-) (Eneste tidspunkt, der holdes stille er, når Michael Knudsen er i nærbillede… hihi)

Ingen skadestuebesøg, syge børn eller andre genvordigheder siden sidst. Vi krydser fingre.. Og tak for alle ønsker om god bedring til H. Gipsen skal af på fredag og så satser vi på, at armen bare er i orden igen!

4 kommentarer:

Jette sagde ...

Jamen, det er jo det der er så dejligt ved den model, at man bare kan strikke uden og tænke..:o))Så må du have et andet lille projekt ved siden af.

Tine sagde ...

Hold ud.
Resultatet er jo bare super godt, kan man se alle vegne.
(Og du er ikke den eneste der klager) :-)
Jeg giver Jette ret, et andet lille projekt er vel ikke helt forbudt?

Anonym sagde ...

Du er godt på vej mod målet -hold ud!

Helle : sagde ...

Jeg er selv igang med den, man kan bare bruge det til tv strikketøj, og så have noget mere spændende ved siden af:-)