6. januar 2009

Snoning-på-tværs..

.. så er der billeder og Faktaboks:
Design:
Sandnes
Garn: Garnstudio ”karisma” fv. 16, koksgrå.
Forbrug: 418 gr til str. L+
Pinde: 7
Ændringer: Mindre og ikke udad-faldende krave. Qua +'et i str-angivelsen, så har jeg lavet ærmer og hals efter str. L og bul (hvis man kan kalde den det på den led) efter str. XL. Det ødelagde ikke helhedsindtrykket efter min mening.
Hit eller Skidt: Den giver sig lidt i brug og falder mere ned over skuldrene end beregnet. Jeg er dog vild med de halvkorte ærmer og snoningerne i den ”forkerte” retning. Har det med at falde for sådan nogle sweatre, til trods for at jeg har det med varme. Men igen; den store halsudskæring og de korte ærmer gør, at der er lidt mere ”luft” i den, så jeg ikke koger fuldstændig over! :-) (mener jeg burde være for ung til hedeture á la overgangsalderen, men man ved jo aldrig...)


Hverdagen har ramt os igen. Vi er ikke slået ud allerede, men det er da godt at vi har en lang ferie at huske og tære på. Har været vant til kantineordning på jobbet, men det er nu nedlagt. Endnu en madpakke der skal smøres… Øv. Men så er man da også sikker på at man ikke ”kommer til” at spise noget man ikke skulle.. Det var nu bare dejligt, at man kunne gå ud, sætte sig til bords og blive overrasket. Kollegerne og jeg har forsøgt at se vældig overraskede ud, når pakken åbnes, men det er ikke så overbevisende endda! Hihi…

Sneen kom til Fyn søndag eftermiddag og kælken, flyverdragten og handskerne bliver flittigt brugt. Ungerne stornyder det! Skønt med noget rigtigt vintervejr, bare træls at man skal ud at køre idet. Typisk at sne og frost kommer når ferie er ovre, ikk’? ;-)


Har købt et par små-julegaver fra mig til mig: En dag-for-dag-kalender "Never not knitting" udarbejdet af Stephanie Pearl-McPhee. Med små sjove noter, citater, gode strikkeråd hver tirsdag og en dejlig portion humor! Starter min dag med et smil... Derudover har jeg købt en bog, som jeg tilfældigvis faldt over. "Divas don't knit". Glæder mig til at læse den en dag... En roman, som involverer strik; det må være godt! :-)
Der strikkes topstykke. Langsomt, men sikkert. Er nu næsten nået til at skulle lave ærmehuller, så bliver der for en stund lidt færre masker på pindene. Ligenu høvler jeg rundt med 458 masker på hver omgang. Det tager tid. Har dog en god fornemmelse… Så den bliver ikke en strikkekurvsvarmer!!

3 kommentarer:

Helle : sagde ...

Hvor er den blevet flot din bluse, jeg er vild med de ærmer. Kunne være at man skulle kigge lidt nærmere på den bog du har købt ;-) Du høre nærmere fra mig i morgen på mailen og tak for din hilsen.

Jette sagde ...

Flotte snoninger du har kreeret der. Og sikke fine gaver du har "fået". Er der virkelig så mange masker på Topstykket, så tror da ...... at det tager lang tid med en omgang. Har ikke talt dem nemlig.

Tine sagde ...

Hvor er den blevet fin, med den snoning.
Det er smart at det går den "anden" vej.
Diva bogen har jeg også bestilt.
Jeg er spændt på at læse den.
Kalenderen har jeg ikke set.
Den skal jeg vist lige have kigget på :-)