29. september 2008

It started with a kiss..

... eij, det gjorde det sådan set ikke, men det var sådan en hyggelig titel!! ;-)
Faktisk begyndte det til mellemste-barnets fødselsdag i starten af denne måned, hvor jeg sådan, halvt i sjov-halvt alvorligt, slyngede ud til mine 2 veninder: "hvaeh, nu har jeg jo fødselsdag på en fredag i år og der har jeg også fri, så skal vi ikke ta' på tøsetur til London?" Og det var jo lige nøjagtigt det vi skulle!! :-)
Der er holdt møder, sms'et, talt i telefon, arrangeret børnepasning (hvilket jo er et kapitel for sig) og surfet på nettet. Og nu er det officelt; vi 3 piger/damer/mødre flyver til London d. 12. november. I 5 dage! Det er helt latterligt, så meget jeg glæder mig!! Vi skal bo her:
Det ligger i gå-afstand til Oxford Street, Hyde Park og Marble Arch. Helt perfekt. Vi har bestilt et 3-sengs-værelse, så der skal hygges igennem.Det er endnu ikke planlagt i detaljer, hvad de 5 dage skal gå med. Det bliver shopping, sightseeing og superskønt. En ting er dog sikkert; på min fødselsdag skal vi i teatret og se "Phantom of the opera". Det bliver stor en oplevelse.
Jeg har jo boet i London i mine "unge" dage, som au-pair, så jeg tror at mine rejsefæller regner med, at jeg da lige guider dem rundt... hmmm.... Det var jo så i 1990, så mon ikke der er sket lidt i den store by siden.
For at vende tilbage til børnene. Ingen tvivl om, at det der med at man skal have passet 3 børn i fem dage er lidt af en presser. Men så er det lige at der bliver trådt i karaktér rundt omkring: Farmor og farfar tager mindstemanden og min venindes søster, som så også er min kollega, sprang friskt til: jeg snupper da pigerne. Ikke noget problem. Sådan!! :-)
Nøij! Det bliver godt.
P.S. Mon der er nogle gode garnbutikker i London??? :-)

4 kommentarer:

Tine sagde ...

Hold da op hvor det lyder hyggeligt.
Dejligt at det lykkedes af få alle børnene "afsat" :-)
Jeg håber at i får en helt fantastisk tur!
Og mon dog ikke det lykkedes at finde lidt garn :-)

Anonym sagde ...

haha, hvor pudsigt - er selv blevet inviteret til London af gemalen, præcist en måned efter jeres tur - og en af vores store grublerier gik også på, hvem der dog skulle/kunne tage vores to bøller så længe (fredag-mandag). Skal bo lige nord for Hyde Park, så det er nok samme område. Håber, du rapporterer fyldigt om turen så jeg ved, hvad vi skal se måneden efter. ;o)

Anonym sagde ...

Hej

Du skal ubetinget i Liberty (Regent Street). Bygningen alene er besøget værd, men de har også masser af garn, lækkert stof osv osv.
Marianne

Helle : sagde ...

Jeg vil også ønske jer en rigtig god tur, jeg er slet ikke misundelig ;-) glæder mig til at læse om turen.