22. juni 2008

Back to basics..

eller jeg strikker sokker!!
Jow, jow. Fredag eftermiddag fik jeg en åbenbaring, da jeg sad med en kop kaffe og bladrede lidt i nogle blade, som tilfældigvis lå i nærheden. Jeg har indtil nu ikke kunnet få frembragt en strømpe, der tilnærmelsesvis kunne tåle at se dagens lys.
Hmm... der var da en sokkeopskrift. Tænke-tænke. Gad vide om jeg stadig ikke kan finde ud af det der med hjemmestrikkede sokker til børnene. Tænke-tænke. Der ligger vist et nøgle "opal" i den der lykkekasse (scroll lidt ned) jeg bestilte hos Bendix... Ind og kigge i kassen; ind og finde strømpepinde. Så fredag aften - sent - ovenpå en laaang fodboldkamp:
TAAA-DAA:
1 færdig sok!! (nu sidder alle de garvede og klukker af grin; men det er virkelig en stor ting for mig. :-) ) Ingen mystiske huller ved hælen, ingen mærkelige buler ved tåen. Og den er helt og aldeles basal: ribskaft, kilehæl osv.
Mellembarnet, som den er tiltænkt, har prøvet og godkendt farver og udformning. Så jeg nørkler videre og er ca. halvvejs med nr. 2. (Der er noget med en "sokke-lov; § 2, stk. 14, som siger at sokker skal være farve-symmetriske... Det er mine så ikke. Men er der ikke den der med "øvelse gør mester..." )
Nå men jeg løber.. Der er sokker, som skal strikkes! :-D

5 kommentarer:

Tine sagde ...

Den er godt nok flot.
Jeg har også forsøgt mig med sokker et utal af gange.
Men har endnu ikke haft heldet med mig:-)
Så måske er din sokke opskrift bedre?

Janne sagde ...

Nu skal du passe på at du så ikke bliver afhæning af at strikke sokker.
Den lov med farverne kender jeg heller ikke helt, det kommer an på hvem modtageren er og ikke mindst om det er glat/ribstrikkede sokker eller det er med mønster i.

Fru Thorsted sagde ...

@Tine; jeg takker! Måske jeg bare lige pludselig har set lyset.. sokke-lyset :-)

@Janne; jeg kan da godt mærke at det trækker lidt med de sokker... ;-)

Jette sagde ...

Uha, du giver mig dårlig samvittighed, for det er længe siden jeg har haft et sokkeflip, og husets herre har snart ikke flere hele sokker. Flot ser den ud den ene...

Helle : sagde ...

Den ser ud til at have en rigtig god pasform, hvilken opskrift har du brugt ?