10. marts 2008

Nyt i biblioteket..

Der er blevet indkøbt lidt nye bøger og hefter. I takt med at der dukker flere og flere ”maver med fyld” op i familien/omgangskredsen, syntes jeg der skulle lidt ny inspiration til. Har længe godt kunne tænke mig Wilfert’s ”spirrevipper” – så den landede i sidste uge på matriklen via et godt tilbud herfra. Og så er Fru Holme Samsøe jo altid leveringsdygtig i utroligt søde, vakse og gennemarbejdede opskrifter, så udover den første bog har jeg også købt disse 2. Og det var da ikke en fejl, skal jeg hilse og sige! Jeg er så begejstret… Har indtil flere billeder på nethinden…af søde børn i nogle af disse kreationer! :-D Tror bestemt også, at jeg skal have "Kæk & klassisk...", når den udkommer...

Så var der jo besøg på strikkecafé i torsdags, hvor Annette Danielsen var og dele ud af sin ekspertviden. Hun er, som hun selv beskrev det, fuldtids-strikker: Hendes job, hendes fritid og drømme om natten.. Super!! :-) Rigtig hyggelig aften, hvor jeg simpelthen fik lært (eller i hvert fald forsøgte at lære) væve- og gobelinstrik ud fra teknikken brugt i ”ærteblusen”. Vi fik et lille kompendie med hjem med beskrivelse af nogle af teknikkerne brugt i "hønsefødder og gulerødder". Selvom jeg snart har strikket i en del år, har jeg måske nok været lidt for forsigtig med at prøve nye ting. Det var skægt at prøve og viste sig jo egentlig heller ikke at være voldsomt vanskeligt. Al begyndelse er jo svær... men når nu der var kvalificeret hjælp, var det bare med at kaste sig ud i det! - Det kan så tilføjes, som noget rigtig godt nyt, skulle der i løbet af efteråret være flere bøger på vej fra Annette med opskrifter til både børn og voksne!!
Weekenden har stået i fødselsdagens tegn. Fredag eftermiddag var jeg i svømmehallen med 13 tøser for at fejre den store's 10 års fødselsdag. Lørdag havde vi første hold gæster og søndag andet hold. Pyh... men med en stor familie må det deles lidt op! Begge dage var rigtig hyggelige kom-sammener. Onsdag er det så den helt rigtige dag og der kommer faren hjem og er med til også at fejre den unge dame. Så må det vist også være godt for denne gang. Det er jo godt nok den første runde dag, men 4 dages festivitas kan vel gøre det... Hun har bestilt, at menuen skal stå på "byg-selv-burgere", så idag er de sidste indkøb foretaget og vi er klar. Gaverne er pakket ind og gemt på hemmelige steder!

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Fiiiin strikkeprøve :-)
Tak for tips til indkøb af bøger om børnestrik, jeg skal have kigget nærmere på Kæk og Klassisk

Marlene T. sagde ...

Ulla, ja jeg har også forudbestilt "kæk & klassisk", så nu må den godt snart dukke op... :-)