27. juni 2009

Barnevognsbølger og egotrip

Pigerne er tidligt i morges blevet afleveret ved færgen for at tage på spejdersommerlejr her. For den ældstes vedkommende i 7 dage og for den mellemstes til på tirsdag. Mindste er udstationeret hos farmor/farfar og i stedet for at vælge det sikre og bruge tiden til noget praktisk, (som jeg burde) valgte jeg det helt og aldeles lystbetonede: at tage mod en invitation fra søster til en eftermiddag med hyggeshopping. Til aften kunne jeg rundt omkring i naboernes haver dufte optænding af grill og høre snakken. Jeg har været helt alene og bare spist en portion havregryn, mens jeg strikkede på terrassen og tog fodbad. Men jeg har bare nydt det. Føles godt at være en lille smule egoistisk bare en sjælden gang i mellem...



Jeg har været uden pc og dermed uden kontakt til det store www i en uges tid. De små bølger har været færdige næsten lige så længe og her er så lidt om dem:

Faktaboks:
Design: Eget, men med stor inspiration herfra
Garn: en hel masse bomuldsrester i "drengefarver"
Forbrug: 269 g. til et tæppe der måler 60x68 cm.
Hæklenål: "clover" 3½. Kanon værktøj.

Hit eller skidt: Det er første gang jeg har hæklet noget så "stort", som et barnevognstæppe. Har mest holdt mig til diverse kanter. Det er da vist blevet ok. Er meningen, at det skal foræres væk sammen med den lille grønne trøje. Og drengen der skal have det, kom faktisk til Verden Skt. Hans aften, så nu venter vi bare på en invitation til at se den lille gut og give ham gaven! :-)

29/6; Update: Var på barselsbesøg i dag. Drengen var bare så fin, lille og lækker. Gaven blev modtaget rigtig positivt. Skønt!

4 kommentarer:

Ulla sagde ...

Egotid er godt, egotid er en menneskeret. Du ser ud til at have brugt din ganske fornuftigt :-)

Du er sluppet rigtig godt fra dit første store hækleprojekt

Jette sagde ...

Det passer bare perfekt sammen i farverne, den og trøjen er et superflot sæt til en Sankthansprins.

Irene sagde ...

Det er et skønt tæppe! Ku`være man bare skulle kaste sig ud i det der med at hækle:-)

Tine sagde ...

Alt der fornuftige skal du nok nå :-)
Dejligt at bare hygge sig.

Super fint tæppe du har lavet.
Det er en rigtig flot gave.