12. februar 2009

Frem og tilbage..

Er for det meste næsten lige langt. I dette tilfælde dækker det over et tilbud om, at jeg alligevel ikke skal ud og finde mig et nyt job! Så ordene ”at hvis der kunne findes en løsning, så ville de gøre det” kom til at holde stik – og det er jeg ærligt talt ret taknemmelig for. Det er en stor, stor lettelse at jeg ikke skal ud og forholde mig til ny arbejdsplads, nye opgaver, nye mennesker osv. Jeg skal godt nok til at være i 2 afd. og tænker om mit lille, forvirrede hoved kan rumme det. Altså det med at skulle skifte mellem kasketterne.. Begge steder er det dog opgaver jeg kender godt, så mon ikke den omstilling alligevel kan fungere for mig. Mine 30 timer ugentligt og nuværende mødetider bibeholdes. - Tager det som et skulderklap, at der ikke blot blev sagt farvel og tak, men blev tænkt på mig, da situationen tog en drejning. Er det ikke okay?? :-)

Er kun omkring 20-25 cm fra enden på Topstykket. Nu skal det altså snart være. Inden vinteren er ovre og det bliver for lunt med sådan en ulden sag… Noget andet er; tør man kyle den i maskinen på uldprogram eller er det håndvask?? Nogen der har erfaringer med vask af Geilsk uld?

Der skal et stort fødselsdagskram og tillykke til min skønne Momse, som fylder 80 idag. Vi har været forbi til chokolade, boller og aftensmad i dag. Hun skal fejres med fest for 50 på lørdag middag.

9 kommentarer:

Alice sagde ...

Tillykke med at du blir i dit job - det er ikke let idag. Og det lyder jo til at krisen varer længe.
Hilsen Alice

Helle : sagde ...

Jeg syntes at du skal tage det som et skulder klap, og så bare springe ud i det. Tillykke med at du bliver.

Tine sagde ...

Tillykke med det.
Det lyder til at dine arbejdsgivere stoler på at du kan klare det!
Så selvfølgelig kan du det.

Jeg har engang strikket livstykketrøjen fra Geilsk i uld og jeg vasker den altid i maskinen.
Min vaskemaskine kan vaske uld v. 30 gr. og det program bruger jeg til alt mit uldne tøj. Også det der skal håndvaskes. Og jeg har (7-9-13) aldrig haft nogen problemer.

Jette sagde ...

Tillykke med at du ikke skal ud og finde nyt job, og jo, du kan roligt putte det i maskinen på uldprogram ved 30 gr., det bliver det kun blødere af.

Jane sagde ...

Tillykke med at du fik lov at beholde dit job. Det er dejligt med et skulderklap fra sin arbejdsgiver.

Fru Thorsted sagde ...

Tak for opbakningen. Det er da positivt i en tid som denne, at en arbejdsgiver har brug for en! :-)

britt sagde ...

Tillykke med at blive på jobbet - det er da en lettelse.
Mht vask af geilsk uld (og andet uld, der ellers skal håndvaskes) kan du fint putte det i vaskemaskinen. Jeg bruger et koldt uldvaskeprogram til ikke-superwash behandlede garner, men jeg vil tro at du godt kan vaske ved 30 grader også - det afhænger lidt af hvor blid/hårdhændet din maskine er. Og hvis du er i tvivl, så vask dit topstykke helt alene i maskinen. Hvis der er mere i ad gangen er der en risiko for at de kan "banke" på hinanden under vask og dermed filte mere.
God fornøjelse!
:-) Britt

britt sagde ...

hov - glemte lige: du skal selvfølgelig bruge specielt vaskemiddel til uldvask. Jeg bruger Woolite. Men det ved du med garanti godt....
;-)))) Britt

Lise sagde ...

Kære Marlene
Tillykke med de gode nyheder. Det er altid sjovere at skifte job fordi man selv gerne vil. Du må dog lige huske at have din mors gode idé i baghovedet!