

Manden og jeg brugte en del af formiddagen på "kvalitetstid" med mellembarnet. Hun fyldte 7 for 2 uger siden og vi har i lang tid lovet hende, at når hun blev 7, så måtte hun få huller i ørerne. Så i dag var den store dag.
Vi drog afsted, forinden godt forberedt med en lang snak om hvordan og hvorledes (qua storesøsters oplevelse af samme begivenhed for 2½ år siden; med gråd og tænders gnidsel...). Fandt guldsmeden, valgte ørestikkere og blev tegnet på hver øreflip. UUUUHHH, tænkte moren, men ikke et kny fra tøsen! Så nu promenerer hun med fine blomster i ørerne... Sjovt, hvor forskellige søskende kan være. På vej hjem i bilen reflekterer hun over alt det hun havde fået. "Altså huller i ørerne, ny vinterjakke, en bamse og noget at spise og drikke. Er det virkelig dine penge, mor, der har givet mig alt det? Tak for alle tingene." hi-hi-hi, sød pige... Hun er en meget eftertænksom type, som kommer med rigtig mange gode, sjove og kloge bemærkninger. Så er det jo, at man skal huske at notere ned til senere brug....

1 kommentar:
Sikken flot fyr med lækker sweater.
Andrea vil også have hul i ørene når hun bliver syv, jeg håber det kommer til at gå ligeså godt.
Send en kommentar