
...se den, si'r jeg bare! Det er lang tid siden jeg har grinet så meget. En rigtig feel-good-film er det og musikken er jo klassisk ABBA. Oveni får man som bonus Colin Firth i hvid, våd skjorte... ;-) Ikke så tosset.
Den lille blad-trøje er færdig. Jeg fik købt fine knapper igår, som skal syes i før den publiceres.. Og så er jeg lissom løbet tør for projekter på den front. Dem der allerede er gang i trækker ikke sådan rigtig. Men nu er jeg barnløs indtil næste torsdag (yeah! :-) ), så jeg har andre, ikke strikkerelaterede, ting i tænketanken. Café- og bioturen med god veninde igår var blot en af dem!




Vi startede med 4 varme og fornøjelige dage i campingvognen ved Kongshøj. Vejret var jo fuldt ud med os her og der blev nydt godt af den strandnære beliggenhed. Ungerne løb til og fra (ja, altså ikke til og fra stranden alene) og fik allerede den første aften kontakt med en ny legekammerat. Det er børn altså bare supergode til, og så var der grobund for en smule alenetid til mig. Jeg fik tilmed læst en bog!! Det er sørme ved at være længe siden der har været tid og koncentration til det. 


