14. november 2007

Halv-rund...


...også på år! :-) Idag er det min fødselsdag. Runder de 35..

Vågnede op til snevejr og haven flot dækket. Skønt. Kan da ikke huske hvornår der sidst har været sne d. 14. november. Nu er det sikkert forsvundet igen, men det var et flot syn. Ungerne sang, højt, fødselsdagssang ved morgenbordet og jeg blev begavet med indtil flere hjemmegjorte ting!
Mine søde kolleger havde sat flag op og købt en gave til mig. Stieg Larson's "Mænd der hader kvinder". Højt besunget af indtil flere, så den glæder jeg mig til. Er ikke normalt til krimier, men med alle de roser den har fået, skal den da have en chance i mit læseunivers også.
I aften kommer lidt af familien til pålægsboller, en kop øl og en tår kaffe. Det er jo, trods alt, bare en almindelig onsdag. Så tager vi et hold til morgenkaffe lørdag og gode venner til middag lørdag aften.
Så fortsat god dag... ;-)

2 kommentarer:

enaj sagde ...

Tillykke med de 35 år. Gid det var mig der var så ung;-)
Kh Jane

Rikke sagde ...

Hej
Efter at have læst lidt i din blog kan jeg se, at du bruger Bilka's Note-garn. Så jeg ville hører dig, om du evt kunne hjælpe mig på vej til at finde et nøgle garn fra Note. Jeg er i det dilemma, at jeg er ved at være færdig med at strikke en lækker sweater til mig selv, men mangler lige netop et nøgle garn til resten af ærmet og halsen... dette garn er Note - Miami (meleret: lilla, brun og hvid) 69% akryl og 31% mohair. Så hvis du har nogen ide om, hvor jeg kan finde et sådan nøgle(har ledt næsten overalt - Bilka/A-Z er ikke de mest hjælpsomme til sådant!)- evt. forhandlere, så ville jeg blive ovenud lykkelig.
Og forresten, tillykke med fødselsdagen :)
Kontakt mig gerne på min e-mail: nielsen_rikke@hotmail.com
Med venlig hilsen Rikke