27. oktober 2008

Ribvest

endnu et lille projekt tilendebragt. Et bestillingsprojekt, dog med meget frie hænder. Min veninde bestilte en vest til sin datter; den skulle bare ikke være i ren uld og så fik jeg halv snes farver at vælge i mellem. Det blev så til denne:
Faktaboks:
Design: Sys Fredens "små striber" med forstykkemønster fra "inderst inde" af L.H.Samsøe
Garn: "merci" 50% bomuld, 50% uld
Forbrug: 87 gr til str. 2-3 år
Pinde:
Ændringer: Som beskrevet under design-punktet..mente godt at den måtte have en lidt mere feminin fremtoning, når det nu var til en pige.
Hit eller skidt: Den er endnu ikke afleveret til modtager, men jeg synes selv den er blevet rigtig god. Dejligt lille stykke strik. Og hun kan i hvert fald bruge den et godt stykke tid. Billedet her er med vores mindstemand indeni; han er 5 år... ;-) - og så skal man nemlig ikke have undertrøjen nede i bukserne!
Der var planlægningsmøde i rejseklubben i lørdags. Vi har fået skruet et, noget, tætpakket program sammen for vores kommende tur. Der bliver ikke et minut til overs.. :-) Men det gør heller ikke noget. Den tur skal holde de næste mange år, så der skal være noget at mindes. Vi havde hver især vores ønsker hjemmefra og de er puttet på. Det skal nok blive rigtig, rigtig godt. Vi skal bare nyde storby-atmosfæren og at vi er væk fra den, noglegange, lidt grå hverdag. Oij, det bliver fantastisk... Nogen der er i tvivl om, at jeg glæder mig?? ;-)

26. oktober 2008

Messe + KFLV

Tog turen til Fredericia i øs-pøs regnvejr. Perfekt vejr til at daffe rundt i et par haller fyldt med skønne hobby- og håndarbejdsting! Var alene afsted. Hyggeligt nok, men kunne da godt have brugt en eller flere ligesindede at dele oplevelsen med.
Hjemmefra var listen over indkøb egentlig pænt begrænset. Det var endda kun en lille måske-ting... men den kom med hjem! Lokaliserede Bente Geil's stand, styrede direkte hen mod "topstykket"; Bente sagde: "den skal du da prøve". Og så var jeg sådan set solgt! Det skal være min fødselsdagsgave til mig selv - hvis ingen andre finder på at ville agere glad giver.. hi-hi.
Udover mit nye topstykke, blev det til det oliven/beige/petrol-støvede "Harmony". Det skal transformeres til et tørklæde som vil passe perfekt til min nye vinterjakke. Det lilla melerede "Katia - Venus" garn er tiltænkt en julegave-poncho til ældstedatteren. (Der er altså mere end de 2 nøgler af hver af de sidstnævnte, ville bare ikke fylde fotoet med garn..)

Havde egentlig også tænkt at jeg ville prøve at nå forbi BC Garn i Kolding, men pludselig var klokken altså mange og der var jo barnepige på herhjemme. Men hold da op; når jeg ser rundt omkring hvad andre har fået fingre i hos BC....SÅ kan jeg kun slå mig selv på panden og sige; dumt at jeg ikke gjorde det. Ja, det må så blive til næste år! Det skal det da blive! Så har jeg også tid til at spare op... ha-ha-ha!

Lidt færdig strik kan også præsenteres: Den føromtalte KFLV... (kuldsejlede February Lady Vest). Den er blevet taget til nåde, men om den er vellykket vil jeg lade stå hen i det uvisse. Den er i hvert fald taget i brug.
Faktaboks:
Design: hmm tja.. Lidt Zimmerman, lidt Flintknits og lidt mig..
Garn: Hov, den er vist forsvundet den banderole. Men det er fra coop.. sådan noget mohair/uld/lidt acryl noget i en mørk petroleum med en tynd guldtråd i.
Forbrug: 180 g. til str L + 3 knapper fra den lokale "genbrugs"
Pinde: rundp. 6
Ændringer: lavet som vest i stedet for cardigan. Snoet bånd = lidt empiresnit/A-facon.
Hit eller skidt: det er ikke helt afgjort endnu. Det løse, lette udtryk jeg forventede at opnå er vist blevet lige lovligt... Men jeg er vild med farven og selve grundopskriften.

22. oktober 2008

Up-date..

Først tak for tips til min og venindernes kommende London-tur. Flere modtages gerne; der er endnu ikke holdt afsluttende planlægningsmøde. Det skal lige siges, at de to skønne piger/quinder jeg skal rejse med, absolut ikke er fiberinteresserede, men det skal nu ikke afholde mig fra at komme med svipturs-forslag!! :-)

Siden sidst er der bl.a. afholdt lidt efterårsferie. Ikke noget vildt og fancy; vi var sådan set bare hjemme det meste af tiden. - Jeg skal jo gemme nogle dage til november, så mandag til onsdag var hvad det blev til i denne omgang. Ældstebarnet var lidt på ferie hos mormor alene og hos Olde sammen med søster. Så blev der hygget med bytur og biografbesøg for dem. Manden var hjemme både lørdag og onsdag. I anledning af ungernes ferie var der blevet bevilget en ekstra dag, hvilket alle var glade for. Det er jo i forvejen ikke meget vi kan være sammen alle 5, så alt udover den ene dag om ugen, bliver der sat stor pris på. Der bliver brugt megen tankevirksomhed på at vende vores livs-situation, men som det ser ud nu, er der intet andet at gøre end at finde den store tålmodighed frem...

Fik da også strikket i ferien. Bl.a. blev jeg færdig med en version af FLS. Hos mig er det blevet til en FLV = February Lady Vest. Ville gerne have den med et løst og let udtryk, så den kom på pindene i noget tyndt, lidt langhåret garn og med p 6. Men, men, men… øhh… den blev altså alligevel ikke helt som jeg havde drømt om. Prøvede selvfølgelig undervejs og fandt ingen grund til ikke at fortsætte. Så hvad der lige er gået galt ved jeg ikke rigtig. – og derfor ligger den ligenu lidt i skammekrogen. Kan ikke helt bestemme mig for om jeg skal prøve at sætte ærmer på den; om den skal trævles op (det er bare så f….. besværligt i det garn); om den bare ryger til genbrug og det var så det. Måske jeg bare skulle lade være med at eksperimentere og strikke den op i noget lækkert uldgarn og på de pinde der står. For det er jo i bund og grund en supersød og anvendelig cardi. Måske der kommer billede og fakta, hvis den atter bliver taget til nåde.. ;-)

Udover min lettere kuldsejlede FLV, er det blevet til nogle småprojekter. Et af dem er denne hue til mellemstebarnet. Et ”kirsebær”, som vist mere ligner et cocktailbær..
Faktaboks:
Design: Annette Danielsen fra ”hønsefødder & gulerødder”
Garn: ”Jil” 100% uld. Fv. Pink, rød, rust
Forbrug: 79 gram i alt til str. 8 år.
Pinde: 3
Ændringer: ingen
Hit eller skidt: Hun render med den inden døre også, så det er nok et hit! Håber hun vil bruge den ligeså flittigt, når det bliver rigtig koldt.. ;-)

Og så har jeg jo helt glemt at fortælle at vores længe ventede niece jo er kommet til Verden. 9 dage over tiden ankom hun d. 2. oktober via et kejsersnit. Fin, lækker og perfekt. Lige til at gå i svime over - og det gør jeg så. Åh, den duft af lille baby! :-)

På søndag regner jeg stærkt med at befinde mig her nogle timer... Skal du afsted?? Så ses vi måske!